Jobannonce: Pædagogisk leder til Idrætsbørnehaven Ta’ Fat

Fredericia Kommune

Pædagogisk leder til Idrætsbørnehaven Ta’ Fat

Har du lyst til at stå i spidsen for en børnehave, der skal give børn lyst til at bevæge sig fra de er helt små samt skabe læring og udvikling med udgangspunkt i individet? - Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi er en personalegruppe, der har stort fokus på børns læring og trivsel, og vi elsker at arbejde med idræt, krop og bevægelse. Vi er også en personalegruppe, der vægter et godt forældresamarbejde og meget gerne vil samarbejde omkring den pædagogiske opgave.

Idrætsbørnehaven Ta’ Fat, der er en del af Distriktsinstitutionen Ullerup Bæk er p.t. normeret til 37 børn i alderen 2 til 6 år, men kan gå op i normering, hvis der er behov for dette. Derudover er vi normeret til børn i særlig udsatte positioner. Fysisk er vi placeret på Fredericias idrætsområde i selvstændige bygninger med de smukkeste grønne udearealer.