Jobannonce: Pædagog til Bakkegården

Frederikssund Kommune

Pædagog til Bakkegården

Børnehuset Bakkegården er et integreret børnehus med ca. 15 vuggestuebørn og ca. 45 børnehavebørn. Vi ligger centralt placeret i Jægerspris, tæt på skov og strand. Stillingen er i den ene af de to børnehavegrupper. P.t. i en ren drengegruppe med 4-5-årige.

Bakkegården er et hus med masser af muligheder. Vi har god plads og rig mulighed for kreativitet, bevægelse og leg, ude og inde. Gode forbindelser med offentlig transport.

Vi har fokus på det positive samvær. Vi er et hus der rummer mange typer af børn og familier, hvilket naturligt giver udfordringer.