Jobannonce: Jurist til sager om aktindsigt hos uafhængig klageinstans

Skatteankestyrelsen

Jurist til sager om aktindsigt hos uafhængig klageinstans

København V

Dyk ned i juridiske og højaktuelle problemstillinger, når du giver vores aktindsigtssager en ny og objektiv gennemgang. Skatteankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, og hos os er du med til at behandle klager over afgørelser fra hele Skatteforvaltningen. Du følger selv sagerne fra start og frem til en afgørelse – blandt andet i Landsskatteretten.

Din nye kollega Karen Rasmussen glæder sig til at møde dig:

Du bliver en del af et kontor, hvor vi spænder bredt i erfaringsniveau, og hvor vi sætter pris på en uformel omgangstone. Her er der plads til et godt grin – det er rart at komme på arbejde.