Jobannonce: Afdelingsleder til Helhedsplejen

Herlev Kommune

Afdelingsleder til Helhedsplejen

Herlev

Er du en engageret og erfaren leder med passion for helhedspleje og tværfagligt samarbejde? Vil du være med til at sikre nærhed, kontinuitet og trivsel for både borgere og medarbejdere?

I Herlev har vi valgt at sammenlægge hjemmeplejen og sygeplejen til Helhedsplejen, da vi tror på, at det vil styrke det tværfaglige samarbejde, skabe en god arbejdsplads og ikke mindst skabe bedre borgerforløb. Som afdelingsleder i Helhedsplejen vil du have det overordnede ansvar for personaleledelse af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter i dit distrikt.