Jobannonce: Vikarer til døgnvagter i skærmet tilbud i Skævinge

Lyngby-Taarbæk Kommune

Vikarer til døgnvagter i skærmet tilbud i Skævinge

Skævinge

Vi søger vikarer, der har interesse for og fagligt mod til at arbejde pædagogisk i et skærmet botilbud for en ung mand. Beboeren ligger indenfor autismespektret og udviser stærkt kravundgående adfærd (PDA-profil).

Vi har et mål om at skabe en forudsigelig og genkendelig hverdag, så beboeren finder ro og tryghed i sit relativt nye hjem. Dette danner nemlig grundlag for beboerens trivsel, udvikling og tillid. Derfor arbejder vi efter principper fra bl.a. arousalteori, TEACCH og sanseintegration.