Jobannonce: Vil du være med til at bekæmpe hvidvask og økonomisk kriminalitet i det danske selskabssystem?

Erhvervsstyrelsen

Vil du være med til at bekæmpe hvidvask og økonomisk kriminalitet i det danske selskabssystem?

København Ø

Vi søger en jurist, der vil være med til at føre selskabsretlig kontrol af de danske selskaber, bl.a. for at bekæmpe svindel med stråmænd og sløring af reelle ejere. Samtidig skal du i arbejdet hos os bidrage til at understøtte fundamentet bag det danske selskabssystem ved at sikre adgang til korrekt data i CVR.

Vi tilbyder et udfordrende og udadvendt job i et team, hvor der også er fokus på din læring og udvikling, bl.a. igennem sparring med kolleger på teamets forskellige fagområder.