Jobannonce: Digitaliseringschef

Vallensbæk Kommune

Digitaliseringschef

Vallensbæk Strand

Vores ambition er, at Vallensbæk Kommune tilbyder digitale løsninger, hvor det giver mening for borgerne, samtidig med at vi passer godt på borgernes data.

Vi søger derfor en chef, der både brænder for digitalisering og for informationssikkerhed, som kan stå i spidsen for fortsat at udvikle kommunen på disse områder.

Vi ønsker en chef, der har en god forretnings- og organisationsforståelse, er på forkant med nyeste tendenser på digitaliseringsområdet, kan udfordre vanetænkningen og er i stand til at omsætte sin viden til strategiske initiativer, der kan understøtte vores ambition.