Jobannonce: Regnskabsassistent til Nat-Tech Økonomi

Aarhus Universitet

Regnskabsassistent til Nat-Tech Økonomi

Aarhus C, Aarhus N

Har du en god økonomiforståelse, en sikker detaljesans og er du god til at opbygge struktur? Og har du lyst til at supportere dine kolleger i et internationalt og spændende universitetsmiljø?

Du bliver en del af afdelingen Nat-Tech Økonomi og du kommer til at arbejde med en række økonomiopgaver vedrørende forvaltningen af blandt andet eksternt finansierede projekter. Jobbet i sin helhed er en blanding af faste driftsopgaver og løbende styrings- og opfølgningsopgaver.

Vi tilbyder en spændende værdibåret arbejdsplads, hvor vi tilstræber en sund balance mellem arbejds- og privatliv med fleksible arbejdsvilkår, blandt andet mulighed for op til 2 dages distancearbejde pr. uge.