Jobannonce: Rådgiver søges til Børn og Familie

Vordingborg Kommune

Rådgiver søges til Børn og Familie

Præstø

Børn og Familie har brug for en ny kollega. Vi arbejder med at få den kommende Barnets Lov godt ind under huden og vi arbejder benhårdt på at styrke vores faglighed endnu mere.

Du skal sammen med en række super dygtige kollegaer og faglige ledere arbejde med at skabe de bedste muligheder for udsatte børn og unge i alderen 0-14 år. Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at lave afdækninger og børnefaglige undersøgelser samt følge op på forebyggende indsatser og anbringelser. Dette sker i tæt samarbejde med børnene og deres forældre, kommunens skoler og daginstitutioner, anbringelsessteder og plejefamilier, PPR, rusmiddelcentret m.fl.