Jobannonce: SSH-"flyver" i fast dagvagt med op til seks weekender om året

Halsnæs Kommune

SSH-"flyver" i fast dagvagt med op til seks weekender om året

Frederiksværk

Er det noget for dig?

På Løvdalen Plejecenter arbejder vi hver dag for at skabe gode dage sammen med beboerne. Vi vil være kendt for at have et arbejdsmiljø med fokus på høj faglig kvalitet – både den sundheds- og servicefaglige.

Det betyder også meget for os at tilbyde et arbejdsmiljø, hvor alle har det menneskelige overskud til at møde borgerne personcentreret med fokus på at understøtte deres individuelle behov og ønsker for gode dage.

Vi har derfor oprettet et internt flyverkorps.

Formålet med flyverkorpset er, at to erfarne SSH’ere alle hverdage kan rykke hurtigt ud, hvis der er sygdom eller en stor tyngde i én af afdelingerne. Flyveren skal også bidrage med en høj faglighed, så man kan få nye øjne på komplicerede plejeforløb.