Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til Plejehjemmet Sirius

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedsassistent til Plejehjemmet Sirius

Da vores kollega skal til at læse videre, søger vi en ny kollega til vores aftenvagtshold på 1. sal på Sirius Seniorbo. Det er en aftenvagt, hvor du i lige uger arbejder: mandag og tirsdag samt fredag – lørdag – søndag. I ulige uger arbejder du onsdag og torsdag.

Hos os får du dygtige og engagerede kollegaer med stor arbejdsglæde og humor samt en arbejdsplads, der er præget af høj faglighed og en dynamisk hverdag.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø, og hvor der er plads til grin og smil hver dag. Vi har stort fokus på, at plejen af vores beboere leveres i tæt relation med beboere og pårørende.