Jobannonce: CSV søger en faglig stærk økonomimedarbejder (Genopslag)

Kolding Kommune

CSV søger en faglig stærk økonomimedarbejder (Genopslag)

CSV - Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne er en del af Kolding Kommune.

Vi søger en fagligt stærk økonomimedarbejder, der kan understøtte ledelsen og stå for blandt andet budgetopfølgning, kontrakter, regnskabsopfølgning og bogføring.

Vores økonomi er sammensat og det samlede budget for CSV er kendetegnet ved en vis kompleksitet. Der er tale om en kombination af faste rammebevillinger, takstfinansiering efter elevantal og indtægtsdækket virksomhed.

CSV har en personaleforening, som sørger for en bred vifte af aktiviteter, man kan deltage i, hvis man har lyst. Det er alt sammen med til at kitte os sammen og styrke arbejdsglæden i det daglige.