Jobannonce: Hjemmepleje Vest Tune søger social- og sundhedsassistent til aftenvagten

Greve Kommune

Hjemmepleje Vest Tune søger social- og sundhedsassistent til aftenvagten

Ønsker du at være en del af et godt fællesskab på en arbejdsplads i skønne omgivelser?

Aftenvagten byder på mange forskelligartede opgaver, så der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Arbejdsopgaverne spænder vidt, så du skal være omstillingsparat og fleksibel, da ingen dage er ens.

Vi har fokus på faglighed, kompetenceløft og flere sundhedslovsindsatser i hverdagen til vores assistenter.

Vi er en blanding af social -og sundhedshjælpere, assistenter og ufaglærte. Vi har højt til loftet og en humoristisk sans, som vi sætter stor pris på, da smil og grin smitter af på både kollegaer og vores borgere.