Jobannonce: Alsidig bogholder 20 timer/uge

Politiets Sprogforbund

Alsidig bogholder 20 timer/uge

Frederiksberg

Politiets Sprogforbund, der er en af politiets ældste medlemsdrevne organisationer, blev dannet i 1943 for at understøtte de politiansattes interesse for sprog og kultur. Sprogforbundet har ca. 10.000 medlemmer, der alle er ansat i – eller pensioneret fra – en stilling i politiet eller anklagemyndigheden.

Her står et lille team på tre fastansatte deltidsmedarbejdere for den daglige drift. Det er en af disse stillinger, der nu er ledig til besættelse.

Du vil blive del af et lille dedikeret team, der skal dække alle opgaver indenfor regnskab, administration og medlemsbetjening, Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at skulle kende til og kunne løse alle typer opgaver. Som teamets bogholder får du et særligt ansvar for bogføring, betalinger og afstemninger.