Jobannonce: Genopslag – socialfaglig medarbejder søges til Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Greve Kommune

Genopslag – socialfaglig medarbejder søges til Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Vi søger en fagligt stærk og kompetent medarbejder til vores udekørende vejlederteam under § 85 og § 82b.

Som socialfaglig medarbejder i PPV bliver du en del af et team af andre udekørende vejledere. Du skal kunne arbejde selvstændigt med kerneopgaven og tilrettelægge dine opgaver systematisk, Du skal endvidere have gode samarbejdsevner, da jobbet også indebærer kollegasparring og vidensdeling samt samarbejde med eksterne aktører.

Vi tilbyder et arbejdsliv med mulighed for selvtilrettelæggelse og en høj grad af frihed under ansvar. Som medarbejder i PPV bliver du tilknyttet en trivselsgruppe, da vi stræber efter et godt arbejdsmiljø. Der er desuden også mulighed for supervision.