Jobannonce: Skattekisten søger køkkenassistent

Greve Kommune

Skattekisten søger køkkenassistent

Skattekisten er Greve Kommunes største dagtilbud for børn fra 0-6 år – med madordning til ca. 210 børn dagligt samt et pædagogisk måltid til ca. 50 pædagogisk ansatte.

Vi søger en køkkenassistent på 30 timer, som brænder for at lave sund og ernæringsrigtig mad til børn fra 0-6 år. Du skal kunne balancere mellem det køkkenfaglige og det pædagogiske måltid. Du skal kunne se dig selv bidrage til børns madmod og maddannelse. Vi tror på, at det kommer med inddragelse af børnenes perspektiv og med fokus på, at maden serveres med øje for det æstetiske udtryk. Vi har økologisk sølvmærke og lægger vægt på at minimere madspild.