Jobannonce: Kontaktperson til Botilbuddet Hornemanns Vænge

Københavns Kommune

Kontaktperson til Botilbuddet Hornemanns Vænge

Valby

Genopslag

Vil du være del af en meget engageret og fagligt kompetent medarbejdergruppe med et ekstraordinært godt kollegaskab? Ønsker du at arbejde på en arbejdsplads, hvor du hver dag gør en forskel, og hvor ingen dage er ens? Og har du lyst til at jonglere mellem socialpædagogisk støtte, omsorgsfuld pleje og sundhedsfagligt arbejde?

Hornemanns Vænge er et § 108-botilbud for 40 voksne med sindslidelser. En del af beboerne har desuden somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser. Vores vigtigste fælles opgave er at understøtte beboerne i at leve værdige og meningsfulde liv med udnyttelse af den enkeltes potentiale.

Vi kan tilbyde en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, som du kan være med til at præge.