Jobannonce: Økonomielev

Gem
Norlys

Økonomielev

Silkeborg

Har du interesse for økonomi og ønsker du at blive rigtig god til tal? Så er vores elevplads noget for dig! Som økonomielev i Norlys vil du få en hverdag i en stor virksomhed. Vi har et hav spændende og varierende arbejdsopgaver, så hos os kan du forvente at udvikle dig både personligt og fagligt.

Dit forløb vil strække sig over to spændende og lærerige år, hvor du kommer på turnus og får en bred indsigt i økonomifunktionens arbejdsområder. Du får konkrete opgaver inden for bogføring, afstemning, månedsafslutning og indberetning, og du bliver en vigtig ressource i hvert enkelt team.

Du kan være sikker på, at vi tager din uddannelse alvorligt – så du kan have forventninger til os – ligesom vi har forventninger til dig. Vi tilbyder et sundt læringsmiljø, hvor du får lov til at vokse, efterhånden som du bliver tryg ved vores arbejdsprocesser.

Norlys