Jobannonce: Dygtige laboranter til Danmarks største miljølaboratorium

Eurofins Miljø A/S

Dygtige laboranter til Danmarks største miljølaboratorium

Vejen

Er du laborant og gerne vil bidrage til at sikre en god vandkvalitet i Danmark? Prioriterer du et godt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder, både hvad angår faglighed og det sociale sammenhold?

Eurofins Miljø A/S

Som medarbejder i Uorganisk Vand afdelingen, er du en del af et team på ca. 40 medarbejdere bestående af laboranter, laboratorieassistenter og kemikere. Vi udfører en bred vifte af kemiske analyser som fx Cyanid, Bi5, COD, anioner, Kjeldahl og øvrige næringsstofanalyser.

Din primære opgave er at udføre kemiske analyser af bl.a. vand, jord, slam, kompost og afsvovlingsgips. Derudover, kan du komme til at indgå i mindre teams hvor du, i samarbejde med vores kemikere, indkører nye analysemetoder eller nye apparaturer.