Jobannonce: Bostedet Vendelbo søger til afd. Thorshøj en sundhedsfaglig medarbejder med erfaring og viden inden for dobbeltdiagnoser

Dsi Bostedet Vendelbo

Bostedet Vendelbo søger til afd. Thorshøj en sundhedsfaglig medarbejder med erfaring og viden inden for dobbeltdiagnoser

Jobbet består i at støtte vores beboere i udviklingen af sociale færdigheder med henblik på en større grad af selvhjulpenhed. Vi har et dagligt fokus på at bibeholde vores beboere i en stoffri tilstand. Vi praktiserer terapeutiske sessioner både af gruppe og individuel karakter. Vi har et fælles fokus på sundhed.

Du vil sammen med resten af personalegruppen tage del i dagligdagen på bostedet. Der vil derfor være tale om opgave af sundhedsfaglig karakter, ligesom det forventes, at du kan tage del i opgaver omkring pædagogisk arbejde og motion.

Vi er et socialpsykiatrisk bosted med plads til 12 beboere. Vi henvender os til personer over 18 år med dobbeltdiagnose problematikker. På afd. Thorshøj har vi et humanistisk menneskesyn. Vores udgangspunkt er, at hvert menneske er unikt og har drømme og ønsker for eget liv.