Jobannonce: IT-medarbejder søges til Statens Løn-løsning

Økonomistyrelsen

IT-medarbejder søges til Statens Løn-løsning

København

Vil du, med en stor grad af viden om IT og gerne det statslige lønområde, være med til at vedligeholde og optimere Statens Lønløsning?

Kontoret for Løn- og Pension sikrer hver måned korrekt og rettidig udbetaling af løn til ca. 180.000 ansatte i staten og på selveje-området samt pension til ca. 167.000 tjenestemandspensionister. Vi udfører hver måned en lang række tekniske tilpasninger i systemet, der alle udspringer af ændringer i gældende regelsæt – f.eks. ved overenskomstfornyelser, ændringer i skattelovgivningen - eller opstår som følge af nye behov hos vores kunder.

Du vil blive ansat i driftteamet på løn- og pensionsområdet. Vi er et kompetent og erfarent team, på ca. 18 medarbejdere, der hver dag går forrest for at sikre stabil driftsunderstøttelse og korrekt udbetaling af løn og tjenestemandspension.