Jobannonce: Butikschef til Telia i Holstebro - barselsvikar

Gem
Telia Danmark Butikschef til Telia i Holstebro - barselsvikar

Telia Danmark

Motiveres du af at rådgive kunder om de rigtige produkter og services? Smitter din energi af på andre? Har du sans for at holde overblikket?

Du får ansvar for den daglige drift af din butik med 3 medarbejdere. Vi arbejder alle sammen hen imod det samme mål. Det går ud på at sætte kunden 100 % i centrum i alt, hvad vi gør. For vi skal sikre kunden den rigtige løsning, forklaret i et enkelt sprog. På den måde kan vi bedst servicere vores kunder og understøtte salget, så vores kunder får det helt rigtige abonnement, den passende mobil eller den nyeste gadget.

Som et af Danmarks største teleselskaber har vi fokus på din udvikling. Det betyder både, at du kommer på lederkurser samt indgår i vores ledergruppe sammen med din distriktschef og 6 andre butikschefer over hele landet. Vi taler dagligt sammen over telefonen, og vi mødes cirka 1 gang i kvartalet for at dele erfaringer.