Jobannonce: Salgs- og serviceassistent til Holbæk og Køge

Dansk HøreCenter

Salgs- og serviceassistent til Holbæk og Køge

Hos Dansk HøreCenter sætter vi en ære i, at kunderne oplever verdens bedste service. Det sker via højt humør, faglighed og empati. Vi søger dig, der elsker at arbejde selvstændigt med salg, kundeservice og lette administrative opgaver. I Dansk HøreCenter har vi ambitionerne om at levere de bedste kundeoplevelser i markedet – vil du være med og vil du gå forrest?

Så er det dig vi søger som vores kommende Salgs- og serviceassistent til vores afdelinger i Køge og Holbæk.

Som salgs- og serviceassistent er du kundens første kontakt, når kunden besøger vores hørecentre. Med din velkomst og din assistance til kunden, får du væsentlig indflydelse på kundens første indtryk af Dansk HøreCenter, og i samarbejde med afdelingens audiologist, bliver du nøglemedarbejderen, der sikrer, at kundeoplevelsen er i verdensklasse.