Jobannonce: Opstart af ny vuggestue

Gem
Solrød Kommune Opstart af ny vuggestue

Solrød Kommune

Vil du være med til at starte en vuggestue op fra bunden og brænder du for at bidrage til den helt tidlige indsats for børnene i Solrød? Så er du måske vores nye pædagog . Pædagogiske assistenter er også velkomne til at søge.

Børnetallet stiger i Solrød Kommune og vi oplever et øget behov for flere vuggestuepladser. Derfor er vi i gang med at etablere en helt ny vuggestue – som åbnede d. 1/10-22. Vuggestuen hedder Solstrålen og kommer til at rumme tre vuggestuegrupper med 12 børn i hver gruppe.

Vi nærmer os nu åbningen af den sidste stue og der mangler vi DIG som enten er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.

Solstrålens kerneopgave er at skabe trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem et trygt, anerkendende og pædagogisk læringsmiljø, hvor bl.a. børnenes nysgerrighed, mod, robusthed og medmenneskelige kompetencer understøttes og udvikles. Dette i et trygt og tillidsbaseret samarbejde med forældrene.