Jobannonce: Indkøber til Outerwear

ONLY & SONS

Indkøber til Outerwear

Brande

Er du en engageret og passioneret indkøber, der brænder for herretøj og outerwear? Har du solide forhandlingsevner, et strategisk mindset, og værdsætter du god energi og konstruktiv sparring med dit team? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi leder efter en dygtig indkøber, der ønsker at være en del af et dynamisk og energisk indkøbsteam, med selvstændigt ansvar for udvikling af ONLY & SONS’ outerwear.

Som vores nye indkøber vil du få ansvaret for outerwear med henblik på at skabe og udvikle de stærkeste styles, så vi løbende imødekommer markedets behov. Du får en bred kontaktflade både internt i ONLY & SONS og ONLY, men også eksternt i forhold til vores kunder og leverandører, hvorfor det er vigtigt at du værdsætter dét at opbygge og vedligeholde stærke relationer.