Jobannonce: Pædagogisk konsulent til skolevægringsenheden Vendepunktet

Gem
Behandlingsskolerne ApS
Pædagogisk konsulent til skolevægringsenheden Vendepunktet

Behandlingsskolerne ApS, Vanløse

Brænder du for helhedsorienterede indsatser, er du både effektiv og motiverende, og vil du have et meningsfyldt job? Så kom og bliv en del af vores team!

Se video om Behandlingsskolerne ApS som arbejdsplads

Vi søger lige nu endnu flere dygtige kollegaer til at blive en del af vores skolevægringsenhed Vendepunktet, hvor fokus er, at eleverne bryder skolevægringen og igen kan komme i skole.

Som konsulent på Vendepunktet er du tilknyttet 2-5 elever, som har skolevægring i større eller mindre grad. Du er altid i team med en behandlingsansvarlig psykolog. Du arbejder der, hvor det giver mening for eleverne og tilrettelægger selv det meste af din tid. Opgaven går ud på at danne gode, vedvarende relationer med eleverne, øge deres motivation for undervisning og understøtte og varetage elevernes behandlingsplan og interventioner. Du vil være en vigtig brik i behandlingsarbejdet og i elevernes indslusning på skolerne.

Behandlingsskolerne ApS