Jobannonce: Customer Service-medarbejder

Eva Solo A/S

Customer Service-medarbejder

Måløv

Elsker du at yde en god service til kunder og kollegaer? Trives du i en travl hverdag med mange forskellige opgaver, så har vi rammerne i vores Customer Service Team.

Vi søger en Customer Service-medarbejder. Du vil indgå i et team på i alt seks personer, som alle brænder for at levere et højt serviceniveau til vores kunder. Du vil ligeledes blive en del af en virksomhed i positiv udvikling og med stor passion for det, vi laver.

Vores kultur er uformel og ligefrem, og vi sætter en ære i at møde kunderne i øjenhøjde. Vi sidder i storrumskontor, så du har let adgang til dine kolleger for sparring og vidensdeling. Som Customer Service-medarbejder hos Eva Solo A/S arbejder du både med de nordiske markeder og vores eksportmarkeder.

Eva Solo A/S