Jobannonce: Organist/kirkemusiker ved Nebsager, Bjerre og Stenderup Sogne er ledig og ønskes besat snarest muligt

Nebsager Kirke

Organist/kirkemusiker ved Nebsager, Bjerre og Stenderup Sogne er ledig og ønskes besat snarest muligt

Hornsyld og Stenderup

Vi er tre sogne, tre kirker, ét menighedsråd og én samlet personalestab. Vi ønsker, at vores nye organist har et bredt musikalsk fundament, som gerne må være både traditionelt og rytmisk.

Vi tilbyder:

  • En stilling på 15 timer pr. uge med mulighed for at udvide til 19 timer pr. uge, såfremt der indgår korledelse eller babysalmesang i stillingen
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til ideer og egne input, bl.a. som fast medlem af musikudvalget
  • Et rigt kirkeliv med mange aktiviteter

Nebsager Kirkes orgel er fra 1990 og bygget af Th. Frobenius & Sønner. Orglet har 7 stemmer og pedal. Bjerre Kirkes orgel er fra 1967, ligeledes bygget af Th. Frobenius & Sønner. Orglet har 6 stemmer og pedal. Stenderup Kirkes orgel er fra 1884, bygget af Frederik Nielsen. Orglet har 4 stemmer, ingen pedal.