Jobannonce: Ventilations-serviceleder

E. Klink A/S

Ventilations-serviceleder

Taastrup

Da E. Klink igen udvider serviceafdelingen, søger vi en dygtig og kompetent serviceleder, som har solid erfaring med komplekse ventilationssystemer, gerne inden for pharma og laboratorier med renrum og stinkskabe mv.

Du vil indgå i vores servicelederteam i Taastrup, og du vil komme til at tage ansvar for mindre og større ventilationsopgaver.

Der stilles store krav til styring af egne montører, leverandører, arbejdsopgaver samt en god indsigt i økonomistyring.

Du skal arbejde tæt sammen med de øvrige serviceledere og servicekoordinatorer i afdelingen, eksterne samarbejdspartnere og kunder. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner med personer på alle niveauer. Som serviceleder vil du ligeledes få ansvaret for en række udvalgte kernekunder samt fastholde og udbygge disse relationer.

E. Klink A/S