Jobannonce: Centerleder til Rosenholm i Herning

Herning Kommune

Centerleder til Rosenholm i Herning

Er du et ”klogt hjerte”, som kan udvikle borgernes trivsel og øge medarbejdernes faglige stolthed? Vil du have et job med mening? Så er det måske dig, der er den nye centerleder for de 48 mennesker, som bor på Rosenholm.

Forstil dig, at du er centerleder et sted, hvor medarbejderne giver borgerne succesfuld støtte til at klare det, der kan være svært. Hvor der er fokus på stærke fællesskaber, og hvor de pårørende selvfølgelig er en stor del af et godt liv og en god hverdag. Et sted med godt humør, og hvor medarbejderne trives og skaber de rigtige indsatser sammen med borgerne, de pårørende og frivillige.

Du kommer til at samarbejde med ca. 150 medarbejdere på Rosenholm – ansvarlige og engagerede medarbejdere, som har stort fokus på både den socialpædagogiske og den sundhedsrettede faglighed.