Jobannonce: Skal du være med til at dele pokalen og førstepladsen i Tranbjerg Dagtilbud, så er det nu, du skal sende os din ansøgning

Gem
Aarhus Kommune
Skal du være med til at dele pokalen og førstepladsen i Tranbjerg Dagtilbud, så er det nu, du skal sende os din ansøgning

Aarhus Kommune, Tranbjerg J

Klatretræet søger en pædagog i børnehaven, som består af 42 børn, 4 pædagoger og 2 medhjælpere. Stillingen er en fastansættelse, som ønskes besat 24.10.2022 eller snarest derefter.

Klatretræet er placeret centralt i Tranbjerg i et dejligt grønt område og består af en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. 11 medarbejdere og 55 børn fordeler sig i en hyggelig afdeling med gode fysiske læringsmiljøer inkl. to store legepladser, som giver et fantastisk udemiljø.

Vi vil hinanden og brænder for Klatretræet som arbejdsplads. Huset emmer af god stemning og rar atmosfære, og vi er en imødekommende personalegruppe, som besidder en god portion humor. Vi er en arbejdsplads, som tager arbejdsmiljøet alvorligt. Vi har et godt forældresamarbejde med engagerede forældre. Her er plads til personlig udvikling og kreative indslag.