Jobannonce: Store Project Coordinator

Gem
name it
Store Project Coordinator

name it, Brande

Brænder du for en administrativ rolle, hvor du med dine stærke koordineringsevner kan være med til at sikre, at vores butiksåbninger eksekveres effektivt inden for de aftalte rammer?

I NAME IT har vi en målsætning om i gennemsnit at åbne en butik om ugen og derfor har vi brug for en ekstra kollega. Du bliver en del af vores koncept-team, som hører under vores Marketingafdeling bestående af 18 dedikerede kollegaer. I koncept-teamet har vi to kollegaer med god energi og en passion for at udvikle, vedligeholde og eksekvere vores butikskoncept og derigennem sikre, at vores forbrugere får en unik oplevelse i vores butikker.

Vi er meget ambitiøse og kommer til at åbne 85 butikker i lande som Belgien, Tyskland, Norge, Holland og Danmark de kommende to år. Vi motiveres af nye udfordringer, variation i projekter, og det at få tingene til at lykkes i både planlægnings- og eksekveringsfasen.