Jobannonce: Medarbejder til Makerspace i klub Norden

Frederiksberg Kommune

Medarbejder til Makerspace i klub Norden

Klub Norden søger en medarbejder 35 timer pr. 1. nov. eller snarest derefter.

Klub Norden skal bruge en dygtig og engageret medarbejder, der vil udfordre vores medlemmer på det IT-kreative område. Din opgave er at køre vores Makerspace-værksted videre, dvs. at du gennem leg skaber aktivitetsområder i klubben, som bygger på kreative teknologiske muligheder. Det kunne fx være 3D-printer, YouTube-kanaler, robotteknologi, små-kodning og andre digitale platforme, som vores medlemmer befinder sig på.

I stillingen vil der være tre timer ugentlig, der skal lægges i skoleregi som understøttende undervisning i samarbejde med lærerne.