Jobannonce: Forstander

Bornholms Efterskole

Forstander

Rønne

Forstander og ø–eventyr på en gang! Kan man det?

Ja – for Bornholms Efterskole søger ny forstander.

VI SØGER en person med ledererfaring og et godt menneskekendskab til at sikre Bornholms Efterskole en fremtrædende plads blandt fremtidens skønne unge mennesker samt øens fantastiske beboere.

DU VIL som forstander få det øverste daglige ansvar med fokus på økonomi, faglighed og pædagogik, og du er selv med til at definere dine arbejdsopgaver. Vi forventer dog, at du prioriterer tid til at deltage i undervisning, tilsyn og samvær med eleverne.

Vi er kendt for vores tre linjer, Adventure, Gastro og Håndværk. Linjer, der alle understøttes af øens fortræffelige muligheder. Vi har elever på 8., 9. og 10. årgang. Vi er en af Arbejderbevægelsens efterskoler og med vores værdisæt og daglige almendannelse ønsker vi at forberede vores elever til det arbejdsliv, der kommer efter endt ungdomsliv.