Jobannonce: Børnehusene Kokkedal søger daglig leder til lille vuggestue samt dagpleje

Fredensborg Kommune

Børnehusene Kokkedal søger daglig leder til lille vuggestue samt dagpleje

Kokkedal

Da vi har fået flere børn og lavet en mindre organisationsændring, har vi fået mulighed for at ansætte en daglig leder til vores vuggestue Blomsterengen og vores fem dagplejere.

Som daglig leder af Blomsterengen og Kokkedal dagpleje bliver du del af et velfungerende og engageret ledelsesteam med i alt seks daglige ledere og en områdeleder.

Vi har en mangfoldig børne- og medarbejdergruppe, og vi arbejder udviklings- og projektorienteret for hele tiden at få og skabe ny viden og nye handlemuligheder i læringsmiljøet omkring børnene.

Lige nu er der en særlig ledelsesopgave omkring to udviklingsprojekter, som starter op i 2023: Projekt Verdensomsorg og projektet Traditioner i dagtilbud som en del af læringsmiljøet.