Jobannonce: Ambitiøs og erfaren serviceleder til dynamisk tømrervirksomhed i Horsens

Egil Rasmussen Horsens a/s

Ambitiøs og erfaren serviceleder til dynamisk tømrervirksomhed i Horsens

Egil Rasmussen Horsens a/s er en ung tømrervirksomhed med vokseværk, og vi har nu brug for dig, der har erfaringen og lysten til at være med til at videreudvikle og forme vores serviceafdeling, så den er godt rustet til fortsat at vækste og håndtere de mange opgaver, vi får ind.

Vores kundeportefølje favner bl.a. boligforeninger, kommuner, forsikringsselskaber, erhverv og private, beliggende i Skanderborg, Vejle, Silkeborg og Horsens-området.

Du vil få ansvaret for den daglige drift af afdelingen, som lige nu råder over tre servicetømrere. Dine ansvarsområder vil i udgangspunktet være beregning af priser, tilbudsafgivelse, styring af fag- og hovedentrepriser, styring af underentreprenører og af egne tømrere samt kunde- og bygherrerådgivning. For den rette person er der gode muligheder for at være med til selv at forme stillingen og med tiden definere yderligere ansvarsområder.