Jobannonce: Nye lærere til Hillerød Vest Skolen

Gem
Hillerød Kommune Nye lærere til Hillerød Vest Skolen

Hillerød Kommune

På Hillerød Vest Skolen mangler vi lærere – dels fordi vi har tilgang af elever, og dels fordi én af vores tysklærere har genoptaget sin karriere som jurist.

Derfor søger vi lærere, der har mod på at indgå i vores lærerstab på en stor folkeskole med omkring 830 elever fordelt på to matrikler i det vestlige Hillerød. Vores elever kommer fra ressourcestærke familier, der bakker op om skolen. Skolebestyrelsen er aktiv, og er en konstruktiv medspiller for skolens interessenter.

På skolen fortsætter vi med at arbejde ud fra vores vision, som blandt andet sigter imod, at vi til hver en tid har plads til forskellighed, og at vi skaber deltagelsesmuligheder for alle vores elever. For at lykkes med dette arbejde har vi indført pejlemærker for den gode og inkluderende undervisning, som vores faglige vejledere og teamsamarbejdet vil understøtte.