Jobannonce: Fagligt stærke og engagerede medarbejdere til det socialpsykiatriske botilbud Thorupgården

Gem
Københavns Kommune Fagligt stærke og engagerede medarbejdere til det socialpsykiatriske botilbud Thorupgården

Københavns Kommune

Vil du være med til at sætte kursen for den rehabiliterende indsats på Botilbuddet Thorupgården i Center for Unge og Midlertidige Botilbud? Kan du inspirere og motivere, og har du solid erfaring med at arbejde med motivation og samskabelse?

Vi søger fire nye kollegaer. Så hvis du er visionær og motiveres af udvikling, så skulle du komme og lære os at kende. Som kontaktperson på Thorupgården skaber du rammen for udvikling i borgerens hverdag, så den afspejler borgerens ønsker og behov.

Det er vigtigt, at du kan arbejde ud fra et anerkendende perspektiv med fokus på harmreduction, recovery og rehabilitering i hverdagen, hvor både psykiatri og misbrug kan være i spil.