Jobannonce: Teamleder til Planer og Kort – sæt dit præg på udviklingen af Lolland

Lolland Kommune

Teamleder til Planer og Kort – sæt dit præg på udviklingen af Lolland

Rødby

Vil du som vores nye teamleder være en del af en attraktiv arbejdsplads, et dygtigt team, og hvor opgaverne har en stor betydning for udviklingen af kommunen? I disse år er det ekstra spændende, nu hvor arbejdet med byggeriet af Femern-forbindelsen foregår i vores forhave!

Hos os får du mulighed for at udvikle dig som leder i en mindre kommune. Du vil fra start opleve at få et stort ansvar med tæt sparring og opbakning fra resten af ledergruppen og ikke mindst gode rammer for, at du kan udvikle dig som leder.

Din rolle og dine opgaver spænder vidt. Det kan være alt fra at deltage i borgermøder, præsentere foran byrådet og deltage i møder med virksomheder, som vil udvikle sig eller etablere sig på Lolland. Samtidig har du hele tiden fokus på det brede samarbejde i kommunen på tværs af sektorer samt på at tænke andre fagligheder ind i opgaverne.