Jobannonce: Geodatastyrelsen søger skarp sagsbehandler til ejendomsregistrering (barselsvikariat)

Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen søger skarp sagsbehandler til ejendomsregistrering (barselsvikariat)

Nørresundby

Trives du med sagsbehandling? Motiveres du af at løse en vigtig samfundsmæssig opgave? Har du fokus på kvalitet, og vil du være med til at sikre en korrekt registrering af faste ejendomme? Så er jobbet som matrikulær sagsbehandler måske noget for dig.

Vi har travlt, og derfor søger vi en kollega til behandling af matrikulære sager og andre opgaver i tilknytning dertil.

Vi er 13 sagsbehandlere og vi behandler ca. 8.000 sager af varierende kompleksitet om året. Du vil gennemgå en grundig oplæring i matrikulær sagsbehandling og fra start løse sagsbehandlingsopgaver, der er tilpasset dine kompetencer og erfaring.