Jobannonce: Regnskabsmedarbejder med en grøn profil og stærke faglige kompetencer

Egnsinvest Management A/S

Regnskabsmedarbejder med en grøn profil og stærke faglige kompetencer

Horsens

Vi søger en kollega til vores team i regnskabsafdelingen, som har et skarpt økonomisk blik og samtidig lyst til at medvirke i det grønne arbejde. EgnsINVEST udvikler og styrer driften samt økonomien for flere selskaber, som alle er i vækst. Vi er samtidig i gang med at indføre ESG-afrapportering som en del af denne drift.

Den langt overvejende del af arbejdsopgaverne handler om den daglige økonomiske drift. Det er derfor vigtigt, at det falder dig naturligt at forstå sammenhængen mellem driften og de regnskabsoplysninger, der samles ind til de løbende rapporteringer og til årsrapporterne.

Du kommer til at arbejde i et godt arbejdsmiljø med egen kantine, der serverer morgenmad og frokost hver dag. EgnsINVEST har overenskomst med Finansforbundet, hvilket blandt andet sikrer dig en god pensionsordning, sundhedsforsikring samt mere end 10 ekstra fridage årligt.

Egnsinvest Management A/S