Jobannonce: Projektkoordinator og PA/direktionssekretær

Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Projektkoordinator og PA/direktionssekretær

Aarhus

I Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder vi med at udvikle bæredygtige løsninger for fremtidens økologiske landbrug. Vi er knap 50 dedikerede kolleger, som dagligt bidrager til udvikling af økologien i tæt samarbejde med de økologiske landmænd. Vi søger engageret person, som både skal hjælpe i de faglige projekter samt for direktionen.

Du vil ca. halvdelen af tiden komme til at arbejde som højre hånd for direktionen, hvor du skal hjælpe med at planlægge og afvikle møder samt løse forefaldende opgaver for ledelsen. Den anden del af din arbejdstid vil være med forskellige opgaver til støtte til de faglige projekter. Du vil få reference til projektchefen og være en del af projektkontorets team på i alt 4 koordinatorer og 2 studentermedhjælpere.