Jobannonce: Akademisk medarbejder til kundecenter for spildevand

Eurofins Miljø A/S

Akademisk medarbejder til kundecenter for spildevand

Vejen

Vi søger dig, der med din positive, energiske og grundige tilgang til kundesupport samt din naturvidenskablige baggrund, ønsker at bidrage til ’Testing for Life’.

Eurofins Miljø A/S

Eurofins Miljø er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

I kundecentret for spildevand er vi 6 kollegaer, som i fællesskab sikrer at vores kunder får verdensklasse support. Vi sparrer, vidensdeler og drøfter komplekse opgaver. Sammen sikrer vi, at vi er i konstant udvikling, så vi er endnu bedre i morgen.