Jobannonce: Konsulent

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation

Konsulent

Fredericia

Danmarks Fiskeriforening søger en kollega, der brænder for at arbejde for dansk fiskeri i forhold til de mange anlæg og aktiviteter, som der er planlagt på havet i de kommende år. Det gælder fx i forhold til adgang til at fiske i havvindmølleparkerne og til erstatning, hvis fiskeriet påføres tab i forbindelse med anlæg af en havvindmøllepark. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor der bliver stor frihed til at udvikle arbejdsopgaverne.

Medarbejderen skal kunne arbejde selvstændigt med økonomiske og juridiske forhold, som kan have afgørende betydning for udfaldet af forhandlingerne om fiskerivilkår og erstatninger for tabt fiskeri. Medarbejderen vil desuden, hvis det i øvrigt passer i profilen, få ansvar for betjening af interne udvalg i Danmarks Fiskeriforening.