Jobannonce: Hjemmesygeplejerske i aftenvagt med mulighed for skiftende vagter

Frederikshavn Kommune

Hjemmesygeplejerske i aftenvagt med mulighed for skiftende vagter

Frederikshavn Syd Sygepleje (Bangsbo) søger sygeplejerske til fast stilling i aftenvagt.

Ønsker du en stilling som sygeplejerske i en velfungerende sygeplejerskegruppe med ansættelse 1. august (før eller senere)? Og passer det dig at arbejde 30 timer i gennemsnit pr. uge, hvor du kan vælge at arbejde weekendvagt hver 2. eller hver 4. weekend? Så er det dig, vi søger.

Skulle du have ønske om flere timer, eller aftenvagt blandet med nogle dagvagter – er vi også åbne over for dette.

Som Hjemmesygeplejerske i aftenvagt har du funktion af akutsygeplejerske, hvilket kræver en bred sygeplejefaglig viden. Vi forventer desuden, at du har et godt overblik og kan trives i et miljø hvor vagtens opgaver er uforudsigelige.