Jobannonce: Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) søger en social- og sundhedsassistent til nattevagt (7/7)

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) søger en social- og sundhedsassistent til nattevagt (7/7)

Har du erfaring, som social- og sundhedsassistent og kan du lide udfordringer? Har du en anerkendende tilgang til samarbejde med såvel kollegaer, som borgere og pårørende? Så er du den person, vi søger.

FKD ligger på Frederiksberg Hospital og har plads til 91 borgere. Vi er fordelt på 4 afdelinger. Vi modtager ca. 1200 borgere årligt til et rehabiliteringsforløb, overvejende efter et indlæggelsesforløb på hospital. Derudover modtages også borgere fra eget hjem til afklaring, til vurdering og til palliative forløb.

Vores kerneopgave: ”Vi skaber meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed”.