Jobannonce: Planlægningsassistent

Jydsk Aluminium Industri

Planlægningsassistent

Herning

Jydsk Aluminium Industri (JAI) er i en rivende udvikling, og med nye kunder fra store internationale virksomheder bliver der i stigende grad stillet endnu højere krav til virksomheden. Vi er derfor på udkig efter endnu en dygtig planlægningsassistent, der har lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor ikke to dage er ens.

Dine primære opgaver vil være koncentreret omkring ordreregistrering, udarbejdelse af daglige produktionsnøgletal, planlægning af underleverandører, bestilling af transporter samt i ferieperioder at have ansvaret for den overordnede planlægning. Alt sammen i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer.