Jobannonce: Facility Team Leader

Gem
BESTSELLER

Facility Team Leader

Aarhus

Kunne du tænke dig at skabe rammerne for BESTSELLERs bygning på havnen i Aarhus, og er du samtidig udadvendt og koordineringsstærk? Så er det måske dig der skal være med til at sikre det høje vedligeholdelsesniveau i vores bygning.

I tæt samarbejde med dit Facility-team på to medarbejdere sikrer I den røde tråd mellem opgaver og ressourcer i jeres afdeling. Med reference til Head of Services & Facilities skaber du rammerne, der gør at vedligeholdelsesniveauet i vores bygning altid lever op til de stillede krav og forventninger.

Dine ansvarsområder inkluderer bygningsdrift og vedligehold, herunder lovpligtig service og vedligehold af tekniske installationer samt optimal drift af bygningen via CTS. Du forstår at sikre et højt serviceniveau gennem konstant samarbejde med de mange afdelinger i bygningen, samt andre eksterne interessenter såsom servicepartnere og øvrige myndigheder.