Jobannonce: Travel Advisor

Academic Work søger for Webhelp
Gem
Academic Work

Travel Advisor

I denne rolle vil du blive en del af en global virksomhed, der arbejder med alt fra salg og kreditstyring til kundesupport. Du kommer primært til at arbejde med kundeservice ved rejsebookninger. Dette dækker alt fra at hjælpe forretningskunder med at booke rejser, ombooke flyrejser eller håndtere klager.

Som rejserådgiver får du udleveret computer og andet udstyr, så du kan udføre dit job hjemmefra. Arbejdstiderne varierer, men skemaet er fastlagt, så du har en klar tidsplan for, hvornår og hvor længe du skal arbejde.

De første 3 måneder i din stilling vil du oplæres grundigt, og du får betalt uddannelse i bookingsystemet Amadeus, som bruges internationalt i rejsebranchen. Du bliver rustet til at varetage dine opgaver, så du bliver en dygtig rådgiver, men det er også vigtigt, at du er ansvarsfuld, da du skal varetage dit job hjemmefra. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.