Jobannonce: Ulstrup Skole søger to dygtige pædagoger til skole og SFO

Favrskov Kommune

Ulstrup Skole søger to dygtige pædagoger til skole og SFO

Ulstrup Skole søger to dygtige pædagoger, som brænder for at give vores børn i indskolingen, både i SFO og skolen, en hverdag fyldt med faglighed, trivsel, udfordringer, spændende aktiviteter, og som ser et tæt samarbejde med forældre, kollegaer og ledelsen som et "must".

Ulstrup Skole er en folkeskole med to spor fra 0.-9. klasse. Vi har 45 ansatte og ca. 380 elever fordelt på forskellige årgange. SFO-afdelingen er en del af indskolingen og har ca. 120 børn fra 0.-3. årgang indskrevet.

Vores vision er at sikre en høj faglighed og social trivsel for alle skolens børn. Vi har, og ønsker fortsat, en skole/SFO/arbejdsplads, hvor der er plads til alle, hvor mangfoldighed ses som en ressource, og hvor alle har lyst til at lære og være.